Holdet er for dig, der har ondt i ryggen eller vil forebygge rygproblemer. Vores krop er designet til at bevæge sig – det gælder også vores ryg.
Formålet med træningen er at øge styrke, stabilitet og bevægelighed omkring ryg-, mave- og hofteregion. Fysisk aktivitet hjælper på rygproblemer. At holde sig i form er vigtigt for ryggens styrke og stabilitet samt for at modvirke smerter.